I 1940’erne og ’50’erne var Havana en by med høj puls. Den amerikanske mafia havde ”indtaget” byen, der var domineret af kasinoer, hasardspil og prostitution.
Men amerikanerne medbragte andet og mere - eksempelvis deres store imponerende, forkromede ”dollargrin”. Da ”festen” var slut i 1959, forlod amerikanerne Cuba, men bilerne blev – og de er der endnu.
Ikke overraskende har langt de fleste mistet deres oprindelige glans og styrke. Men, hostende, tøffene og ikke mindst osene kører de endnu: Chrysler, De Soto, Chevrolet og Ford.
Denne fotoudstilling giver et bredt indtryk af disse herlige ”autos americanos”, som i dag mere end 50 år efter de forlod samlebåndene i Detroit, i 100-vis sætter deres præg på bybilledet i Havana