Palmetræer der svajer i vinden, hvide sandstrande, rom, cigarer og salsa - det er hvad majoriteten af turister identificerer Cuba med. Et eksotisk og sorgløst liv i ”Bounty-land”.
Cubanerne, der leverer kulisserne til disse indtryk. har en noget anderledes hverdag. De lever et liv domineret af fattigdom, frihedsberøvelse og frygt.
Dette dias-foredrag går bag facaden og i det historiske lys beskrives cubanernes kamp for frihed og ret til at være ”herre i eget hus”.
De første egentlige kampe for selvstændig og frigørelse af det spanske overherredømme begyndte i 1868. Men, først de Jose Martí i 1895 satte livet på spil for friheden, var kampen for løsrivelse reel. I 1898 slipper Spanien sit 400 år lange greb om Cuba, dog blot for at lade USA træde til. I første halvdel af det 20. århundrede infiltrerede og underminerede amerikanerne Cuba økonomisk. Mafiaen gjorde også sit indtog og det udviklede sig til at præsident Batista blot var en marionet for mafian med Meyer Lansky og Santo Traficante i front. For amerikanerne var Cuba en ”legeplads” præget af korruption, spillekasinoer, prostitution og narko.
Med sit indtog i Havana den 8. januar 1959 gjorde Fidel Castro og hans revolutionshær en ende på den amerikanske dominans. Han lovede cubanerne at de skulle få den gennem århundrede savnede frihed og ret til selvbestemmelse. Men da Castro et par år senere erklærede at revolutionen var kommunistisk, måtte cubanerne endnu engang erfare at de igen var berøvet deres frihed. Et højreorienteret diktatur var blot blevet afløst af et venstreorienteret. Castro sikrede at alle cubanere nu lærte at læse og skrive, han sørgede for at sundhedsvæsnet blev opbygget og gennemførte en landboreform, der rettede op på markante skævheder i fordeling af jorden. Men urealiserbare planer indenfor landbrug og industri medførte at Cubas økonomi til stadighed blev forringet. Højtuddannede og intellektuelle flygtede i 1000-vis. Politiske fanger blev myrdet, og midt i dette kaos trådte Moskva til med både våben og økonomi. Hvor Cuba økonomisk tidligere lå underdrejet i forholdet til USA, blev det nu Moskva, der trak i trådene. De Sovjetunionen i 1991 blev opløst, ophørte ligeledes Moskvas årlige milliard-tilskud. Og, med en gennemsnitlig månedsløn på ca. kr. 75-, lever cubanerne i dag i yderste fattigdom i et totalt nedslidt samfund, der nærmest kan beskrives som et åbent fængsel.
Trods Castros jerngreb har cubanerne stadig bevaret stoltheden. Det kommer bl. a. til udtryk indenfor kunst og sport.
Dette foredrag afrundes med et indblik i de righoldige musiktraditioner, i den klassiske ballet og endelig besøger vi også bokseskolen i Habana Este.
