Fra det øjeblik Columbus i 1492 første gang sætter fod på Cubas kyst og erklærer: ”Dette er det smukkeste jeg har set i hele mit liv!”, spiller Cuba en central rolle i det caribiske område. En position der betyder at Havana gennem århundreder bliver centrum for samtlige spanske aktiviteter i Caribien. Cubas strategiske position medfører også at spanierne til stadighed er truet udefra. Af pirater, af briterne (der besætter landet i 1762-63) og sidst af amerikanerne. Denne status sætter sit klare præg på Havanas arkitektoniske udformning, og medfører samtidig, at byen i dag repræsenterer en kulturhistorisk arv, som ikke har noget sidestykke i området.
Dette dias-foredrag fortæller Cuba’s historie gennem 500 år.
Ved Christoffer Columbus landgang den 28. oktober 1492, var øen befolket af ca. 100.000 indianere. De imødekommende taíno- og siboneyindianere blev hurtigt ”konverteret” til slaver og efterhånden som de bukkede under for spaniernes hårdhændede behandling startede den historiske import af slaver fra Vestafrika. Denne trafik begyndte i 1523 og ophørte først hen imod slutningen af 1800-tallet med ophævelse af slaveriet i 1886.
Fra starten var Cuba i bogstaveligste forstand en ”guldgrube” for de spanske besiddere. Ædelstene, guld og sølv gjorde Cuba til en givtig forretning. Og da Cuba var tømt for værdier, drog spanierne videre til fastlandet, men bibeholdt Havana som ”hovedstad” for samtlige besiddelser i Latin- og Sydamerika.
Efter økonomiske nedture i 1600-tallet, blev det sukkerrøret, der blev fundamentet i cubansk økonomi. I 1860’erne producerede Cuba hen imod halvdelen af verdens forbrug af sukker. Cuba baserede alene sin nationaløkonomi på sukkerproduktion og det blev skæbnesvangert, for verdensmarkedsprisen på sukker har det med at svinge – meget endda. Da Cuba efter 400 års spansk favntag endelig blev ”frit” i 1898, stod amerikanerne klar i kulissen til at overtage den styrende rolle, dog ikke via en militær invasion. USA invaderede Cuba økonomisk. Amerikanerne investerede hundreder af millioner af dollars i sukkerproduktionen, i fabriksanlæg, i jordopkøb og gav cubanske banker storstilede lån. Senere meldte også den amerikanske mafia sig på arenaen. Op gennem 1940’erne og ’50’erne blev Cuba en ”legeplads” for det amerikanske ”jet set”. Med hotel Naicional de Cuba som base, invaderede sangere, filmstjerner og forfattere den caribiske ø.
Mafiaen satte dagsordenen med kasinoer, prostitution, narko og korruption og Batista, landets præsident var blot en marionet for Meyer Lansky og den øvrige mafia. Op gennem 1950’erne kunne cubanerne konstatere, at 400 års spansk overherredømme blot var blevet overtaget af amerikanerne.
Revolutionen i 1959 var uundgåelig. Fidel Castro lovede den cubanske befolkning, at de for første gang i landets historie skulle blive ”herre i eget hus”. Det blev de, men som det snart viste sig, blev et højreorienteret diktatur blot afløst af et venstreorienteret kommunistisk diktatur.
